Europas kryptovalutaindustri begynder at mærke effekten af regler, der indtil for nylig mestendels kun har eksisteret på papiret. Den Europæiske Unions Markets in Crypto-Assets (MiCA)-ramme, den første af sin slags, bliver nu implementeret i medlemslandene.

Det sker efter flere års hurtig vækst og en række fiaskoer, der viste behovet for tydeligere regler og stærkere beskyttelse. Med MiCA’s ikrafttræden befinder kryptoaktiver sig ikke længere i et juridisk grænseland i store dele af Europa, men fungerer nu under et mere fast og forudsigeligt regelsæt.

For investorer er det hensigten, at MiCA skal give større beskyttelse og gennemsigtighed. For kryptoprojekter, børser og startups sætter reguleringen nye standarder for, hvordan digitale aktiver udstedes, administreres og udbydes på markedet.

MiCA’s rækkevidde er bevidst bred. Reglerne gælder for de fleste kryptoaktiver, der ikke allerede er reguleret som traditionelle finansielle instrumenter under lovgivning som EU’s Markets in Financial Instruments Directive (MiFID II). Kort sagt: tokens, der ikke ligner eller opfører sig som værdipapirer, hører under MiCA i stedet.

Stablecoins får særlig opmærksomhed under MiCA. Udstedere forventes faktisk at have de aktiver, de påstår, gøre det nemt for brugere at indløse tokens, og følge strengere finansielle regler, der skal mindske risikoen for pludselige krak.

Hvorfor overholdelse begynder at blive vigtigere

Hvor MiCA stopper, kan MiFID II træde i kraft. Kort fortalt: hvis en aktivitet indebærer noget, der ligner et klassisk finansielt instrument, kan virksomheder få brug for MiFID II-godkendelse og skal følge de samme retningslinjer og markedsregler, der bruges i traditionel finans.

Efterhånden som disse regler træder i kraft, bliver compliance en praktisk målestok for, hvilke platforme man kan stole på. I det lys ses centraliserede børser som Kraken (reguleret under MiCA og MiFID II, hvor relevant) i stigende grad som en del af Europas regulerede finansielle infrastruktur, frem for at blive betragtet som aktører i udkanten af systemet.

På et overordnet plan er formålet med Europas nye regler at reducere risikoen for de fiaskoer, som tidligere har været dyre for brugerne. Reglerne hæver også kravene til, hvordan “seriøs” kryptoinfrastruktur skal se ud – fra hvordan kundeaktiver opbevares til hvordan platforme rapporterer, styrer sig selv og håndterer risici. Denne gennemsigtighed gør det nemmere for banker, kapitalforvaltere og andre institutioner (mange af dem kræver definerede compliance-strukturer) at deltage på markedet med større sikkerhed.

Hvad disse foranstaltninger rent faktisk ændrer

MiCA fastlægger nogle grundlæggende regler for, hvordan kryptoplatforme forventes at fungere i dagligdagen. Det indebærer bl.a. at være gennemsigtige omkring driften, holde kundemidler adskilt fra selskabets egne midler og sikre, at der er tilstrækkelig sikkerhed til at støtte brugerne, hvis noget går galt.

Under MiCA blandes brugeres coins ikke sammen med børsens midler, og uafhængige kontroller bruges til at sikre, at kundebeholdningerne er fuldt dokumenteret. Idéen er simpel: Hvis der opstår problemer, skal brugerne ikke være i tvivl om, hvor deres aktiver er blevet af.

Kraken’s MiCA-regulerede forvaltningsenhed i Europa giver et klart eksempel på, hvordan det fungerer i praksis. Ved at følge disse regler kan kendte sikkerhedsforanstaltninger fra den traditionelle finansverden også ses indenfor krypto, især når det gælder opbevaring og overvågning af aktiver, hvilket hjælper med at bevare sammenhængen – også når markederne bliver ustabile.

Følger pengestrømmen

EU strammer også reglerne for, hvordan kryptotransaktioner overvåges, især hvad angår hvidvaskning af penge (AML) og bekæmpelse af terrorfinansiering (CTF). Myndighederne har udvidet den såkaldte Travel Rule til krypto, hvilket betyder, at basale oplysninger om, hvem der sender og modtager penge, skal deles, før en overførsel gennemføres – ligesom ved almindelige bankoverførsler.

Samtidig etablerer EU en ny myndighed for bekæmpelse af hvidvask (AMLA), der skal føre tilsyn med håndhævelsen på tværs af medlemslandene og sikre ensartede standarder.

I daglig brug kan det betyde et par ekstra trin for brugerne. På platforme som Kraken kan kunder i EU og Storbritannien blive bedt om at bekræfte, om en overførsel går til en anden børs eller til en egen wallet, samt oplyse grundlæggende afsender- eller modtagerdata ved visse transaktioner. Selvom det tilføjer et skridt, afspejler det, at regulering nu også viser sig i brugeroplevelsen.

Fra fragmentering til ét marked

MiCA introducerer desuden en fælles tilladelsesmodel i Europa. Kryptobørser skal fortsat godkendes af en national tilsynsmyndighed, men når først tilladelsen er givet, kan den bruges i alle EU- og EØS-lande, og er altså ikke begrænset til ét marked.

I praksis begynder det at samle Europas ellers fragmenterede kryptomarked. Deltagelseskravene hæves, og det er ikke alle børser, som kan leve op til dem. Men for de platforme, der lykkes, er gevinsten højere tillid og mulighed for at operere i stor skala på tværs af regionen.

For almindelige europæiske kryptobrugere kan det give mere tryghed ved valg af handelsplatform. Med MiCA’s forbrugerbeskyttelse og tilsyn ved man, at en EU-licenseret børs forventes at følge de samme kerneregler over landegrænserne. Denne fælles standard gør det nemmere at stole på, at en platform overholder reglerne, uanset hvor den opererer.

Kraken var blandt de første store børser, der sikrede sig en MiCA-licens gennem den irske centralbank i midten af 2025. Ved at opnå godkendelse tidligt kunne Kraken begynde at udvide sine tjenester i Europa under en samlet regulatorisk struktur, hvilket giver europæiske brugere et tydeligere billede af, hvilke standarder platformen følger.

EU vs. USA regulering

Den Europæiske Union og USA har valgt forskellige tilgange til reguleringen af kryptovaluta. Europa har fokuseret på at opstille klare regler fra start, mens USA hovedsageligt har brugt håndhævelse og retssager til at afgøre, hvad der er og ikke er tilladt.

Det har i praksis givet europæiske virksomheder tydeligere vejledning om, hvordan de skal agere, mens mange amerikanske firmaer først har måttet tolke reglerne bagefter.

USA er begyndt så småt at bevæge sig mod en mere struktureret tilgang, især omkring stablecoins, men rammerne er endnu ikke fuldt på plads. Lige nu giver Europas “regler først”-model større tydelighed og ensartethed.

For investorer og markedsdeltagere er regulering ikke længere blot en baggrundsfaktor. Den former nu aktivt, hvor krypto kan vokse, hvilke platforme der kan operere i stor skala, og hvordan fond bygges fremover. Efterhånden som Europas regler går fra papir til praksis, træder markedet ind i en fase, hvor gennemsigtighed, konsekvens og ansvarlighed betyder lige så meget som innovation.